Pas på din kniv

En rigtig god og skarp kniv kan højne madlavningsoplevelsen. Samtidig er der ikke noget værre end f.eks. at skære en tomat med en sløv kniv. Her er nogle enkle tips til, hvordan du passer på dine knive, både for at bevare deres skarphed og for at få den tilbage.

No.1

Skærebræt i træ eller plast. Knivens æg ødelægges ikke med godt underlag.

No.2

Hvis du vil skrabe dit skærebræt, kan du bruge bagsiden af bladet i stedet for knivsæggen for at undgå at sløve kniven.

No.3

Rengør knivene i hånden og hurtigt efter brug. Dette giver dig mulighed for at undgå syreangreb, som kan føre til rust.

No.4

Undgå opvaskemaskinen – det er ikke godt for hverken knivene eller opvaskemaskinen. Opvaskemiddel indeholder ofte både slibemidler og salt, som påvirker knivens udseende og skarphed.

No.5

Slib med strygestål, sten eller vådslibning. Når du sliber kniven med jævne mellemrum bevares skarpheden. Er æggen blevet rigtig sløv, kan du aflevere din kniv til en erfaren sliber. Mange knive kan reddes på den måde.

No.6

Skær ikke i knogler eller frosne produkter - det kan beskadige æggen.

Måske føles det at vælge en kniv som en jungle. I dag findes der masser af knive med forskelligt udseende, i forskellige materialer og forskellige prisklasser. Hvad skal man så overveje? Nedenfor lister vi fem forskellige knive, der giver en god base i knivskuffen.

Kokkekniven

En rigtig god kokkekniv udgør grundlaget for din knivsamling. Den har mange egenskaber og fås i flere forskellige størrelser fra 16-30 cm. Størrelsen afhænger selvfølgelig af, hvordan kniven ligger i hånden men også af formålet. Større råvarer såsom kød og rodfrugter kan kræve et større knivsblad, mens blødere og mindre råvarer kan fungere godt sammen med en mindre kokkekniv.

Brødkniven

Det, der gør brødkniven unik, er den takkede kant, som er perfekt til alle typer brød. Takkerne på æggen gør at brødet ikke moses, men derimod tager fat i skorpen, så kniven kan komme igennem. Det vigtige at huske er ikke at trykke kniven for hårdt ned, men save igennem og lade kniven gøre arbejdet. Begræns dig heller ikke til kun at bruge den til at skære brød. Takket være den takkede æg slider syre ikke så meget på den, som det ville gøre på en kniv med lige æg. Så det fungerer f.eks. perfekt at skære tomater med en brødkniv.

Filetkniven

Hvis du håndterer en fisk eller trimmer et stykke kød, er en filetkniv med sit lange, smalle blad det perfekte værktøj. Bladet fås både som mere bøjeligt og stivere, men det er ofte filetkniven med mere fleksibilitet, der er den mest populære. Takket være det lange smalle blad kan du nemt lave lange snit præcis hvor du vil have dem, perfekt når du f.eks. skal fjerne skindet fra en fisk.

Grøntsagskniv

Skal du skære rodfrugter og andre grøntsager, er en grøntsagskniv et godt valg. Kendetegnende for kniven er det høje blad og den korte spids, som giver dig god kontrol og styring. Bladet er desuden afrundet, hvilket resulterer i en rullende effekt mod skærebrættet, hvilket er perfekt, når du skal hakke krydderurter.

Urtekniven

Den mindste kniv i knivskuffen er normalt urtekniven. Selvom kniven kun varierer fra 6 cm til 10 cm i størrelsen, er den stadig alsidig og en favorit blandt mange. Spidsen er skarp og æggen samt bladet lige, hvilket tilsammen giver en kniv, der kan håndtere selv små råvarer med stor præcision. Så der er mange situationer en urtekniv er velegnet til, lige fra at skrælle løg til at dele friske bær om sommeren.

Udvalgte varemærker

Hvilken type stål og skaft skal jeg vælge?

Ønsker du en kvalitetskniv, er der flere materialer med forskellige egenskaber at vælge imellem. Nedenfor kan du se, hvad der er godt at tænke på, når du skal vælge blad og skaft.

Stål

Stålets hårdhed måles efter HRC-skalaen. En høj værdi giver et hårdere stål, hvilket på sin side giver skarpere men mere følsomme knive. En lavere HRC-værdi angiver en kniv, som kan tåle lidt mere. Japanske knive er lavet af hårdt stål med en HRC-værdi på ca. 60. Dette giver en kniv, som kan hvæsses og slibes i en vinkel på 12-15°. Kniven kan altså blive uhørt skarp, men samtidig er knivsæggen dog mere følsom over for stød. Vestlige knive er lavet af blødere stål med en HRC-værdi på ca. 55. En kniv med denne hårdhed kan tåle en lidt hårdere behandling men er måske ikke den bedste, når det drejer sig om finpudsning, som kræver en højere præcision. De mest almindelige knive har sædvanligvis en hårdhed mellem 56-58 efter HRC. Dette passer både til hjemmekokken og den professionelle kok, som er interesseret i en kniv, som kan bruges uden at risikere et for følsomt stål.

Skaft

Et skafts opbygning påvirker både tyngde og balancepunkt. Det vestlige skaft er det sædvanlige i Sverige. Skaftet har en lidt smallere ryg og har normalt rustfri nitter i skaftet og et balancepunkt ca. i midten, hvilket passer godt til den, som gerne holder fat lidt længere fremme på skaftet. Det japanske eller orientalske skaft har ingen metal i grebet, hvilket giver et lettere skaft. Af denne grund ligger balancepunktet længere fremme, hvilket gør det nemmest at håndtere med tommelfinger og pegefinger fremme på knivsbladet. Der findes selvfølgelig blandinger eller hybrider mellem disse to typer skafter. Det ydre er da ofte inspireret af den japanske udformning, mens skaftet indeholder metalstykker for at påvirke tyngdepunktet.

Hvis du lærer at slibe, kan du altid sikre dig en perfekt samling af skarpe knive derhjemme. Og så er det den perfekte gave til din familie og venner at slibe deres knive! Men hvordan gør man så? Der findes flere forskellige metoder til slibning af knive. Nedenfor kan du se de fem mest almindelige.

Slibesten

Dette anses for at være en af de absolut bedste måder at slibe stålknive på.

Keramisk slibesten

Med denne metode kan der slibes en bedre skarphed, hvilket er godt, hvis der er skæreæg (når æggen ikke er helt jævn).

Diamantslibning

Dette minder om keramisk slibning, men fungerer også godt til keramiske knive.

Strygestål

Dette er mere velegnet til europæiske knive end til japanske, hvor det hårde stål i stedet kan blive beskadiget.

Knivsliber

For dem, der vil prøve at slibe deres knive, kan en billig knivsliber klare opgaven. Der kan opnås en grundlæggende skarphed, men med tiden bliver sliberen slidt og giver ikke længere resultater. De er dog nemme at bruge og får arbejdet gjort hurtigt.